Åbent Akademi 2024: Nye veje for fremtidens demokrati

100 akademister og gæster udforskede, hvordan vi kan demokratisere hinanden og samfundet til årets Åbent Akademi på Thorvaldsens Museum.

Vi befinder os i en brydningstid for demokratiet: Overalt i verden er NGO'er, regeringer og virksomheder i færd med at nytænke demokratiske processer, deltagelsesmuligheder og organiseringsformer. Samtidig er demokratiet som styreform mange steder under pres. Spørgsmålet er grundlæggende, hvem, der har magten til skabe fremtidens nødvendige samfundsforandringer. I Akademiet tror vi på, at positiv forandring begynder med os alle sammen.

Til Åbent Akademi 2024 samlede vi 100 engagerede ledere på tværs af samfundet for sammen at udforske nye perspektiver og øve sig på demokratisering.

Herunder finder du udpluk og interviews fra dagen.

Den nye medborgerrolle

Til Åbent Akademi blev vi inspireret af hinanden og af tre stærke oplægsholdere med hver deres fortælling om demokratisk deltagelse.

Elise Sydendal, Den Grønne Ungdomsbevægelse

Klimaaktivist Elise Sydendal sagde bl.a., at nødvendige forandringer ikke altid kan opnås inden for de vedtagne rammer. “Magt er et nulsumsspil. Og hvis I virkelig vil inddrage de unge, må I også opgive en del af jeres egen indflydelse.”


Jon Alexander, The New Citizen Project

Den britiske demokratitænker og grundlægger af The New Citizen Project Jon Alexander beskrev, hvordan vi kan bevæge os ud af nutidens passive forbrugerrolle og genfinde vores identitet som deltagende borgere med stærke, gensidige relationer og fællesskaber.

Læs Akademiets interview med ham her

Lars Tønder, KU

Professor på KU Lars Tønder fortalte om, hvordan andre arter praktiserer demokrati - og hvad vi som mennesker kan lære af at tænke som honningbier. Bisværme træffer meget komplekse beslutninger kollektivt ved hjælp af vidensdeling og uden en klar leder, fremhævede han.“Lige som honningbierne kan samfundets evne til at overleve afhænge af vores nysgerrighed og kommunikation på tværs af sociale og politiske skel.”

Den gode samtale

Efter de stærke oplæg mødtes deltagerne i Thorvaldsens smukke gård for at kaste sig ud i den klassiske disciplin deliberation: at finde fælles forståelse gennem gode samtaler. Demokratirådgiver Zakia Elvang gav kyndig vejledning og en række Akademister stod som værter for samtaler om alt fra uddannelse og demokratisk ledelse til bredere inddragelse og demokratisering af velfærden.


Her fortæller tre samtaleværter om deres valg af samtalespørgsmål:

Mads Lyager, Mentorbarn

Dorte Nørregaard, Videnscenter for Handicap

Jan Sørensen, Boldklubben Skjold

Andre artikler

Jon Alexander: Vi mennesker skal genopdage vores rolle som art

Læs mere

Artikel
Akademi: Sverige og Tyskland har en national strategi for social innovation. Det er på tide, vi følger efter

Læs mere

Artikel
Klumme: Kan vi strække vores empati til at omfatte fremtidige generationer?

Læs mere

Artikel