Grøn omstilling kræver kollektiv handlekraft

Grøn omstilling er en grundlæggende transformation af vores samfund, der kalder på kollektiv handlekraft, social innovation og samarbejde på tværs af sektorer og fagfelter. Det berører alle aspekter af vores liv – fra vores transportvaner, fødevareproduktion og arbejdsmarked til vores trivsel og forhold til naturen.

Fakta

Akademiet for Social Innovation arbejder for et mere bæredygtigt samfund - økonomisk, grønt og socialt. Akademiet er vokset ud af en social dagsorden, og det vi traditionelt kalder velfærdsområderne, men med en ambition om at skabe forbindelser og samarbejde, ikke bare på tværs af sektorer men også på tværs af fagområder og felter. Derfor har vi nu igangsat et arbejde med at styrke den kollektive handlekraft i den grønne omstilling – og vi starter med os selv.

Historisk har vi formået at skabe store samfundsforandringer gennem kollektiv handling – andelsbevægelsen, boligbevægelsen og centrale velfærdsinstitutioner som sygesikring og folkeskolen. På samme måde vil den grønne omstilling kræve et bredt, folkeligt engagement.

Den grønne omstilling i sin natur en social omstilling, hvor vores evne til kollektiv handling bliver afgørende. Der er behov for at pulje ressourcer og viden og for at holde hinanden fast. For den kollektive forestillingsevne om det gode samfund, hvor vi lever indenfor de planetære grænser. Og for at sikre, at både byrder og muligheder i den grønne omstilling bliver retfærdigt fordelt. Social retfærdighed og grøn omstilling skal gå hånd i hånd.  

Den grønne omstilling kræver et højt niveau af opbakning og involvering for at undgå polarisering, ulighed og, ultimativt, sociale uroligheder. Og den kræver borgere, virksomheder, civilsamfund og offentlige organisationers bidrag og aktive involvering i at finde løsningerne.


Vores tilgang

Social innovation er som tilgang demokratiserende. Den skaber og forstærker relationer, og innovationsprocessen er i sig selv værdiskabende og forandrende for dem, der deltager.

I arbejdet med den grønne omstilling har vi fra begyndelsen valgt også at vende blikket indad. Mange af Akademiets medlemmer er forankret i velfærdsområderne, og vi arbejder derfor med, hvordan vi selv kan integrere dagsordenen ind, både i egen praksis og i vores respektive organisationer. Vi vil styrke samtaler om grøn omstilling i alt, hvad vi laver, og invitere eksperter fra grønne organisationer ind.

Vi ser vores læringsfællesskab som en vigtig base for at kunne handle udadtil – og tage ansvar for at rykke os selv og samfundet hen imod en bæredygtig fremtid.

Vores fokus

I første omgang har vi identificeret tre temaer, som vi vil arbejde med i den kommende tid:

1) Det danske landskab:

Med Den Grønne Trepart skal store dele af vores land, som vi kender det, omlægges til natur for at genskabe biodiversitet og betingelser for liv – på landet, men i høj grad også i de indre farvande, fjorde og åer. Det er en langsigtet forandring, som vil komme fremtidige generationer til gavn. Dermed er der en meget konkret anledning til at arbejde langsigtet med tanke på, hvilket samfund vi vil give videre til de kommende generationer.

Samtidig har langt de fleste mennesker et forhold og en holdning til, hvordan deres lokalområde skal udvikles og konkrete relationer til natur og steder. Derfor er Den Grønne Trepart en oplagt mulighed for at engagere folk i Danmark i lokale, demokratiske udviklingsprocesser, som angår noget konkret, forståeligt og vigtigt. Og som kan bidrage til at modvirke polarisering og handlingslammelse og styrke den kollektive handlekraft lokalt.

Men hvordan får vi gjort omlægningen til mere natur lokalt til en folkesag, der mobiliserer, engagerer og involverer på tværs af generationer? Der er behov for at mobilisere kræfter, viden og erfaringer gennem styrket borgerinddragelse, demokratisk innovation og viden om systemisk forandring. Dette økosystem af aktører skal bringes i spil i de konkrete, lokale processer.

Akademiet vil bidrage ved at forbinde aktører, udvikle et fælles sprog og billeder og fremhæve gode cases, der kan inspirere og styrke den kollektive handlekraft lokalt.

 

2) Trivsel, velfærd og natur:

Velfærdssamfundet eksisterer og skal forstås i konteksten af de planetære grænser. Vi har længe diskuteret ”om der er råd til både grøn omstilling og velfærd”. Vi mener ikke, den opdeling giver mening, ej heller er den frugtbar i diskussionerne om, hvordan vi udvikler vores velfærdssamfund og driver den grønne omstilling.

Vi er optagede af, hvordan vi kan få en tilgang til udviklingen af vores velfærdssamfund, som medtænker planetens trivsel. På den store klinge handler det om at etablere en forståelse af, at velfærd for mennesker og natur og andre arter ikke kan skilles ad. Mere konkret handler det om, hvordan vi medtænker natur og relation til naturen i sociale indsatser, på sundhedsområdet og i uddannelse og pædagogik. Naturen er fx et af de steder, som mange mennesker bruger til at dyrke motion, og der er en stærk sammenhæng mellem adgang til (og forhold til) natur og livskvalitet.

Akademiet kan bidrage med at forbinde aktører, der arbejder med velfærdsudvikling og grøn omstilling og bygge bro mellem perspektiver og indsatser. Det gør vi fx i arbejdet med undersøgelsen "Mobilisering til velfærd", hvor vi undersøger, hvordan en velfærdssamfundsmodel, der medtænker de planetærer grænser, konkret ser ud.

 

3) Naturens stemme i organisationer og demokratiet:

Vi står i et sammenvævet kompleks af planetærer kriser, der alle sammen er resultatet af menneskers påvirkning af naturen og de økosystemer, vi er en del af.

Vi har været så vant til at tænke samfund, demokrati og organisering som noget, der vedrører mennesker alene. Men mennesker er også natur – og vores trivsel og liv er dybt afhængige af andre arters trivsel. Samtidig mærker vi, hvordan naturens kræfter – fx i forbindelse med oversvømmelser og ekstremt vejr - har kæmpe indflydelse på menneskers trivsel.

Hvordan tager vi denne forbundethed alvorligt i vores demokrati og samfundsmodel? Hvordan kan vi få andre arters stemme og perspektiv ind i vores beslutningsprocesser på en måde, hvor de har indflydelse på de beslutninger vi træffer?  

Akademiet kan bidrage til at sætte fokus på, eksperimentere med og bygge kapacitet til, at organisationer inddrager andre arters perspektiv i beslutningsprocesser.

Vi kan dele erfaringer på tværs af Akademiets medlemmer, og vi kan sammen skubbe på en øget forståelse af, hvordan man kan arbejde med ”nature-inclusive governance”. Det er en dagsorden, der både er relevant på organisationsniveau og i den overordnede samtale om udviklingen af vores demokrati.

 

Invitation til samarbejde

Vi tror på, at der er stort behov for at styrke forbindelser på tværs af fagområder og sektorer i den grønne omstilling. Hvis du vil talere videre om, hvordan vi styrker den kollektive handlekraft i grøn omstilling, så tag fat i Amanda Borg på amanda@afsi.dk.

Heading 1

Heading 2

Heading 3

Heading 4

Heading 5
Heading 6

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis nostrud exercitation ullamco laboris nisi ut aliquip ex ea commodo consequat. Duis aute irure dolor in reprehenderit in voluptate velit esse cillum dolore eu fugiat nulla pariatur.

Block quote

Ordered list

  1. Item 1
  2. Item 2
  3. Item 3

Unordered list

  • Item A
  • Item B
  • Item C

Text link

Bold text

Emphasis

Superscript

Subscript

Historisk har vi formået at skabe store samfundsforandringer gennem kollektiv handling – andelsbevægelsen, boligbevægelsen og centrale velfærdsinstitutioner som sygesikring og folkeskolen. På samme måde vil den grønne omstilling kræve et bredt, folkeligt engagement.

Den grønne omstilling i sin natur en social omstilling, hvor vores evne til kollektiv handling bliver afgørende. Der er behov for at pulje ressourcer og viden og for at holde hinanden fast. For den kollektive forestillingsevne om det gode samfund, hvor vi lever indenfor de planetære grænser. Og for at sikre, at både byrder og muligheder i den grønne omstilling bliver retfærdigt fordelt. Social retfærdighed og grøn omstilling skal gå hånd i hånd.  

Den grønne omstilling kræver et højt niveau af opbakning og involvering for at undgå polarisering, ulighed og, ultimativt, sociale uroligheder. Og den kræver borgere, virksomheder, civilsamfund og offentlige organisationers bidrag og aktive involvering i at finde løsningerne.


Vores tilgang

Social innovation er som tilgang demokratiserende. Den skaber og forstærker relationer, og innovationsprocessen er i sig selv værdiskabende og forandrende for dem, der deltager.

I arbejdet med den grønne omstilling har vi fra begyndelsen valgt også at vende blikket indad. Mange af Akademiets medlemmer er forankret i velfærdsområderne, og vi arbejder derfor med, hvordan vi selv kan integrere dagsordenen ind, både i egen praksis og i vores respektive organisationer. Vi vil styrke samtaler om grøn omstilling i alt, hvad vi laver, og invitere eksperter fra grønne organisationer ind.

Vi ser vores læringsfællesskab som en vigtig base for at kunne handle udadtil – og tage ansvar for at rykke os selv og samfundet hen imod en bæredygtig fremtid.

Vores fokus

I første omgang har vi identificeret tre temaer, som vi vil arbejde med i den kommende tid:

1) Det danske landskab:

Med Den Grønne Trepart skal store dele af vores land, som vi kender det, omlægges til natur for at genskabe biodiversitet og betingelser for liv – på landet, men i høj grad også i de indre farvande, fjorde og åer. Det er en langsigtet forandring, som vil komme fremtidige generationer til gavn. Dermed er der en meget konkret anledning til at arbejde langsigtet med tanke på, hvilket samfund vi vil give videre til de kommende generationer.

Samtidig har langt de fleste mennesker et forhold og en holdning til, hvordan deres lokalområde skal udvikles og konkrete relationer til natur og steder. Derfor er Den Grønne Trepart en oplagt mulighed for at engagere folk i Danmark i lokale, demokratiske udviklingsprocesser, som angår noget konkret, forståeligt og vigtigt. Og som kan bidrage til at modvirke polarisering og handlingslammelse og styrke den kollektive handlekraft lokalt.

Men hvordan får vi gjort omlægningen til mere natur lokalt til en folkesag, der mobiliserer, engagerer og involverer på tværs af generationer? Der er behov for at mobilisere kræfter, viden og erfaringer gennem styrket borgerinddragelse, demokratisk innovation og viden om systemisk forandring. Dette økosystem af aktører skal bringes i spil i de konkrete, lokale processer.

Akademiet vil bidrage ved at forbinde aktører, udvikle et fælles sprog og billeder og fremhæve gode cases, der kan inspirere og styrke den kollektive handlekraft lokalt.

 

2) Trivsel, velfærd og natur:

Velfærdssamfundet eksisterer og skal forstås i konteksten af de planetære grænser. Vi har længe diskuteret ”om der er råd til både grøn omstilling og velfærd”. Vi mener ikke, den opdeling giver mening, ej heller er den frugtbar i diskussionerne om, hvordan vi udvikler vores velfærdssamfund og driver den grønne omstilling.

Vi er optagede af, hvordan vi kan få en tilgang til udviklingen af vores velfærdssamfund, som medtænker planetens trivsel. På den store klinge handler det om at etablere en forståelse af, at velfærd for mennesker og natur og andre arter ikke kan skilles ad. Mere konkret handler det om, hvordan vi medtænker natur og relation til naturen i sociale indsatser, på sundhedsområdet og i uddannelse og pædagogik. Naturen er fx et af de steder, som mange mennesker bruger til at dyrke motion, og der er en stærk sammenhæng mellem adgang til (og forhold til) natur og livskvalitet.

Akademiet kan bidrage med at forbinde aktører, der arbejder med velfærdsudvikling og grøn omstilling og bygge bro mellem perspektiver og indsatser. Det gør vi fx i arbejdet med undersøgelsen "Mobilisering til velfærd", hvor vi undersøger, hvordan en velfærdssamfundsmodel, der medtænker de planetærer grænser, konkret ser ud.

 

3) Naturens stemme i organisationer og demokratiet:

Vi står i et sammenvævet kompleks af planetærer kriser, der alle sammen er resultatet af menneskers påvirkning af naturen og de økosystemer, vi er en del af.

Vi har været så vant til at tænke samfund, demokrati og organisering som noget, der vedrører mennesker alene. Men mennesker er også natur – og vores trivsel og liv er dybt afhængige af andre arters trivsel. Samtidig mærker vi, hvordan naturens kræfter – fx i forbindelse med oversvømmelser og ekstremt vejr - har kæmpe indflydelse på menneskers trivsel.

Hvordan tager vi denne forbundethed alvorligt i vores demokrati og samfundsmodel? Hvordan kan vi få andre arters stemme og perspektiv ind i vores beslutningsprocesser på en måde, hvor de har indflydelse på de beslutninger vi træffer?  

Akademiet kan bidrage til at sætte fokus på, eksperimentere med og bygge kapacitet til, at organisationer inddrager andre arters perspektiv i beslutningsprocesser.

Vi kan dele erfaringer på tværs af Akademiets medlemmer, og vi kan sammen skubbe på en øget forståelse af, hvordan man kan arbejde med ”nature-inclusive governance”. Det er en dagsorden, der både er relevant på organisationsniveau og i den overordnede samtale om udviklingen af vores demokrati.

 

Invitation til samarbejde

Vi tror på, at der er stort behov for at styrke forbindelser på tværs af fagområder og sektorer i den grønne omstilling. Hvis du vil talere videre om, hvordan vi styrker den kollektive handlekraft i grøn omstilling, så tag fat i Amanda Borg på amanda@afsi.dk.

Vil du vide mere?  

Så ræk ud til os i sekretariatet.

Amanda Borg

amanda@afsi.dk

Relaterede artikler

Grøn omstilling kræver kollektiv handlekraft

Læs mere

Akademiet
Generalforsamling 2025 i Akademiet for Social Innovation

Læs mere

Akademiet
Akademiet flytter ind på Thoravej 29

Læs mere

Akademiet