Grøn omstilling

Den grønne omstilling er (også) en social omstilling, der kalder på handling på tværs af sektorer og niveauer i samfundet. I 2025 dykker Akademiet ned i sammenhængen mellem klima, social forandring og velfærd.

HVAD?

Den grønne omstilling er ikke kun en teknologisk eller økonomisk transformation – det er også en social omstilling, der kræver handling på tværs af sektorer og samfundslag. Social innovation spiller en central rolle i at skabe bæredygtige løsninger ved at åbne for eksperimenter, styrke samtaler på tværs af samfundet og mobilisere bredt til at skabe et bæredygtig samfund som tager højde for alle.

HVORNÅR

Marts 2025

HVORFOR?

I 2024 blev Den Grønne Trepartsaftale vedtaget, og i 2025 begynder arbejdet med at realisere ambitionerne, som kommer til at påvirke alle. Anerkendelsen af at mennesket er en aktør i et planetært økosystem er ikke ny, men formår vi at ligestille andre arter med os selv? Natur, biodiversitet og social innovation er nøgleelementer, der kan drive den grønne omstilling fremad. Vi skal gentænke vores relation til naturen og forstå, hvordan vi bedst kan handle for at skabe en mere bæredygtig fremtid.

HVORDAN?

I 2025 vil vi tage aktiv del i at udforske, hvordan vi kan bidrage til den grønne omstilling. Det indebærer at dykke ned i potentialer og udfordringer – eksempelvis gennem Den Grønne Trepart – og undersøge, hvordan vi kan styrke samarbejdet om mere vild natur og bæredygtige løsninger. Gennem tværgående samarbejder, vidensudveksling og eksperimenterende tilgange vil vi arbejde for at brede samtalen om vores fælles grønne fremtid ud.

Andre emner

Læs mere om andre emner og dagsordner
// slider 2